Det er en regnfyldt morgen, jeg skal hente morgenbrød til fasanjagt i Stensby skov, Regina ved der er noget i gære, bare fordi man kun er 6 måneder, er man jo ikke dum syntes hun at tænke. Planen er at have hende med på jagt, bare for at se om hun vil apportere fasanerne. I den første såt slipper jeg hende så hun kan løbe frit rundt, og med lidt held lette et par fugle, men det endte bare i hale søg på sidemandens hund, så for ikke at chikanere kobler jeg hende igen.

I anden såt får hun igen lov til at søge lidt på egen hånd, her fik hun fært af noget og tog en fin stand, sidemandens hund lettede fasanen lige for næsen af Regina, så var hun tændt, og tænkte sikkert hvis han kan, så kan jeg også, og nu tog en hvis herre i hende, for nu søgte hun fint foran mig, desværre uden flere fasaner i vores del af såten.
Far er stolt. Så hun fik lov til at hvile resten af dagen i bilen.