Dagene er blevet talt og timerne er gået langsomt, men nu er dagen endelig her. Fruen og søn skulle med mig til Afrika på jagt og safari, de skulle ud og se alle de store dyr i deres rette element mens jeg skulle nedlægge nogle af dem, rejsen var planlagt til slutningen af februar, som er Sydafrika’s sensommer, og dermed også ensbetydeene med at der er højt græs og blade på træer og buske. hvilket igen gør det svært at finde eller i det hele taget se dyrene i terrænet, for man kan mange steder kun se et sted mellem 20 og 50 meter.
Turen til Afrika er købt igennem Matswani som en pakkerejse, hvori fruen og sønnike havde lidt safari inkluderet, og kunne tilkøbe andre ture dernede, jeg havde en trofæ pakke på 3 dyr inkluderet og kunne ligeledes tilkøbe andre arter eller fravælge fra pakken.
Fra vi rejste hjemmefra Tirsdag morgen, til vi ankom til destinationen, gik der ca. 1½ døgn, med samlet flyvetid på ca. 12 timer med en mellemlanding i Amsterdam. Onsdag blev vi vist lidt rundt i Pretoria hvor vi så et par monumenter, inden turen gik mod vores Lodge i den nordlige Limpopo provins, her blev vi taget imod af 2 meget venlige tjenestefolk, som udleverede fugtige klude til at fjerne rejse støvet, så vi kunne få vores velkomstdrink.
Lejer chefen bød gruppen velkommen og inviterede på middag i ejerens museum, hvori man kunne se alle de arter, som der bliver opdrættet på de farme der er tilknyttet, og som kan nedlægges på deres jagtområder.
Tordag morgen skulle jægerene være klar kl 06.30 hvor vi startede med at få våben og jæger indskudt, så den Professionelle Hunter (Ph’er) havde vished for vores skyde færdigheder. Straks herefter tog vi på jagt, første revir på kun 1000 hektar blev stille og roligt afsøgt fra bilen, nogle vælger at kalde dette for auto-pürch, men jeg må her komme med min holdning, man kan ikke finde en flok dyr med 5 individer, i den tætte bush hvis man skal gå rundt efter dem, dertil er ens oversigts forhold simpelthen for reduceret. Fra bilen kan Ph’eren med lidt held spotte et eller flere dyr, hvis de ellers bevæger sig, for står de stille så er de ikke til at se. Efter en del ture rundt og frem og tilbage på stykket fik min Ph øje på flokken af zebra, der var kun 5 tilbage på denne farm, så de havde plads nok til at gemme sig på, og det må man sige de gør, for står de stille er de et byttedyr for rovdyrene. Vi pürchede på dem flere gange men de var både snu og hurtigt videre inden vi kunne komme ind på dem. Riflen var i skydestokken flere gange, men jeg var ikke hurtig nok til at trykke på aftrækkeren, hvilket min Ph også påtalte: Hvis ikke jeg ville gå rundt hele dagen, så skal jeg skyde når dyret er i sigtet! Det med at vente til den helt rigtige chance og til dyret står perfekt, det kan simpelthen ikke lade sig gøre under de forhold dernede. Da jeg igen fik zebraen i sigtet blev Ph’en også ved med at hviske shoot shoot i øret til mig, hvilket nok fik mig til at kaste skuddet efter dyret, både Ph og min Tracker kunne fortælle at dyret var ramt, men de var ikke sikre på at det var et godt skud, vi kunne også konstatere at dyre ikke var faldet, så nu skulle vi efter flokken, trackeren var hurtigt på sporet af dem, og vi fulgte dem i næste 2 timer, uden at få kontakt til dem. Vi måtte indse at dyrene skulle have tid til at falde til ro, og det anskudte dyr tid til at blive efterladt af flokken. Så vi gik ind og fik frokost og et hvil for middags solen som bagte ned over os, og havde givet mig et par seriøse skoldninger på arme og i nakken. kl 14 gik 3 trackere igang med at lede efter min zebra, og efter en time og et kvarter fandt de den gående langt efter flokken, så vi var hurtigt ude i bilen og ude for at finde den.
Man kan nu mene mange ting, i en situation som denne, men! Når man har lavet et dårligt skud som jeg havde, så er næste træk af få aflivet dyret hurtigt, vigtigere end at få lavet et nyt pænt skud. Med en anskydning i maven, skulle der skydes ved enhver chance, og det tog da også kun 7 minutter og yderlige 3 skud før den lå forendt, efter den var fundet.
Zebraen blev hurtigt kørt i slagtehuset og skinnet, mens jeg tog ud for at skyde en Blesbook, vi havde set flere flokke af dem under jagten på zebraen, så vi havde en god ide om hvor de gik. vi fik da også hurtigt fundet dem, men også de skal også holde sig i bevægelse for ikke blive et let bytte, 2 hurtige pürch inden jeg fik en chance for et skud, her faldt dyret inden for kort afstand.
Kl. var nu 17 og vi have 100 km tilbage til lodgen inden vi kunne sige tak for en god jagt. Vel hjemme blev jeg modtaget med bekymrede kommentarer da alle de andre jægere havde været hjemme og spise frokost, og været ude på jagt om eftermiddagen og var også komme hjem før mig. Flere af dem havde som jeg nedlagt 2 stykker vildt på første dagen.
Anden dag skulle vi ud efter en Blue Wilderbeast (Blå Gnu), Pia og Yannick var i dag med ude, reviret lå i dag kun en halv times kørsel væk, og var kun på ca. 2000 hektar. Dette til trods fik vi hurtigt øje på gnuer, og havde også nogle gode pürch på dem, men ikke nogen succes med at komme tæt nok på dem, vi måtte lette på hatten og gå til frokost med uforettet sag, men med et par lange intense pürch i bagagen. Eftermiddagens jagt var straks en anden sag, for vi er dårligt nået ud af porten til lodgen før min tracker fik øje på en lille flok gnuer, hurtigt blev bilen vendt og porten til reviret åbnet, dette revir var kun på 750 hektar, så chancen for at finde dem igen, var betydeligt større, og vi havde da heller ikke kørt langt før der stod et dyr på vejen og skulede på os, hurtigt blev jeg hevet ned fra bilen og fik placeret riflen i skydestokken, inden gnuen begyndte at bevæge sig, jeg fulgte den med trådkorset, og da den bevægede sig ind bag en mindre busk mente jeg ikke at jeg kunne skyde, uden at kuglen blev beskadiget af den, men min Ph sagde hurtigt, shoot! skuddet faldt i samme moment som gnuen roterede og jeg ramte den ind på skå i venstre side og gennem hjertet, den gik også kun ca. 40 meter før den var forendt og ca. 15 minutter fra vi satte os i bilen, efter middags pausen.
Vel hjemme på lodgen kun en halv times tid efter vi forlod den, sad nogle af de andre jægere og så lidt forundret ud, og de spurgte da også om der var noget galt eller om vi havde glemt noget.
Tredie dag på jagt, igen en tidlig start da vi havde ca. 45 minutters kørsel ud til reviret, et område på 4000 hektar, med masser af impala. Impala er et af de dyr som reproducere sig hurtigst i Afrika, alle kønsmodne hundyr sætter en kalv hvert år, hvilket betyder at en flok impala’er fordobler sig med antallet af hundyr hvert år.
Vi lægger ud med at trykke dyrene lidt ved at køre igennem stykket, allerede ved anden gennemkørsel, ser vi det første dyr ude langs hegnet på et spor, vi køre ind på ca 300 meter af det, før vi står af og begynder vores pürch i mod det, en tur som nok stod på i en halv times tid, inden vi igen kom ud på sporet uden at have set skyggen af den flok. Vi bliver samlet op af vores tracker og køre et kort stykke før min Ph ser flokken inde i bushen. Vi pürcher ind på dem uden den store besvær, og riflen bliver lagt i skydestokken, også her havde jeg buskads i vejen for et frit skud, faktisk meget mere end til Gnu’en! men min Ph sagde igen at det ikke betød noget for kuglens retning. Lige som jeg skulle til at skyde flyttede impala’en sig, og afslørede at der stod en bagved den som jeg var ved at skyde, da den var væk lod jeg kuglen gå og dyret endte sine dage efter 5 meters flugt. Impala’en blev nedlagt på en afstand af kun 30 meter med buskads imellem os og dem, og de opdage ikke at vi stod der før skuddet faldt.
Nu skulle der ikke nedlægges flere dyr på denne jagt, vi skulle bruge de sidste dage på safari og at slappe af.
Trofæerne fra alle 4 dyr forventes at ankomme til landet om ca. et år, hvilket er meget normalt. Aftalen hjemmefra var at vi kun ville have skind med hjem, da der ikke er specielt højt til loftet i vores hus, først da jeg havde nedlagt impala’en skiftede fruen mening og syntes den skulle på en montage, det var jeg da ikke sen til at mene det samme, da jeg fortalte min Ph at den skulle skuldermonteres, var han ærgerlig over, at havde vi taget et dyr ud af flokken, som ikke var noget at prale af, efter hans mening.
Jeg vil godt runde af med at fortælle lidt hvor svært det er at gå på jagt i bushen, i de perioder hvor der er løv på træer og buske samt højt græs, hvis man ikke køre rundt og sidder oppe på ladet af bilen, så har man ikke en chance for at se dyrene. Nede på jorden hvor vi herhjemme må bevæge os rundt efter dyrene, hvis vi ikke sidder i en stige eller et tårn, der kan man i Afrika ikke se dyrene, de er så godt kamuflerede og bushen er så tæt at man ikke kan se meget mere end 20 meter og måske 50 meter hvis der er åbent tærren. Hvis du ser efter på mange af billederne i denne beretning, så kan man se hvor tæt bevoksningen er, da billedene er taget tæt på vejen eller i et område hvor vi kunne få bilen ind og henter de nedlagte dyr. Af de 4 dyr jeg har nedlagt på denne tur, er det kun gnu’en som stod i et åbent stykke, og hvor det var muligt at se hele dyret inden skuddet faldt. På alle af de 3 dage jeg jagtede dernede har jeg hver dag gået omkring 10 km. så det er ikke et let job at jage dernede.