Fasanjagt i et konsortium kan være en fornøjelig sag, og i andre konstellationer frygteligt. Men i Totterupjagt er det altid med højt humør fra morgenstunden, når man hilser på de fremmødte, og til man går hjem.

Vejret i dag lovede lidt vind og regn med ophold, og det gør ofte at fasanerne sidder godt fast som man siger, det betyder for dem som ikke ved det, at de ikke vil lette når hundene og jægere prøver at drive dem op. Det var da heller ikke mange fasaner vi fik i skoven idag, en enkelt, men en del flere på vingerne men ikke nedlagt.

En kort pause efter de 2 første såter.

På marken var der dog lidt flere fugle i remisserne, 3 rådyr fik vi lettet ud til en enkelt jæger, de fik helt efter parolens regler lov til at gå.

Inden den sikre såt kunne indtages i hytten (Spisning), har vi dagens parade.

På dagens parade blev der leveret 9 Fasaner og 2 Gråænder.