Som så mange andre Danskere, tager jeg også på jagt i Sverige. Jeg har i de sidste 5 år været på jagt i nærheden af Kalmar på den svenske østkyst, hvor jeg har deltaget sammen med de 3 jagt venner Jess, Søren og Torben, som også er med på denne tur.
Vi køre afsted med kurs mod området nord for Jönköbing, onsdag formiddag, med ankomst sidst på eftermiddagen, vi køre ud til det fjerneste revir for, at besigtige tårne og pladser i det sidste dagslys, inden vi begiver os til huset vi skal indkvarterers i, huset ligger midt på det andet revir, hvor vi også har 2 foderpladser, indenfor 300 – 500 meter fra huset.
Onsdag aften var Søren og jeg klar til en tur i tårnet, så vi tog ud kl. 19 for at finde de 2 tårne som vi ikke havde set endnu. Hvilket kan være svært i den sorte svenske nat, men det lykkedes for os begge. Begge foderpladers henlå i totalt mørke, hvilket vi ikke var blevet informeret om, og blev genstand for et par utilfredse beskeder frem og tilbage mellem søren og jeg. Jeg havde skrevet til udlejeren, men han skulle jo også have tid til at nå og læse beskeden, heldigvis var han hurtig til at sende besked om tiderne på fodertårnene, lys kl 20.30 og spredning af majs kl. 21.00, så var vi glade igen.
Ingen grise på pladsen den første aften. Torsdag fordelte vi pladserne mellem os, med hensyn til dem som ikke kunne klare en lang tur igennem reviret. Jeg valgte en plads som havde et loft på en gammel tilbygning som platform. Indrettet med et par stole og et bord, kunne denne plads godt være behagelig, og ikke en klaustrofobisk udfordring, til gengæld var det umådelig svært at holde varmen, da vinden kunne suse lige igennem. Torsdag nat blev lukket af efter 6 timer i stolen kl 02.00, der havde ingen af os set vildt på foderpladserne.
Fredag skulle den have en over nakken, jeg var indstillet på at blive ude til en vis del var frosset fast. Igen var der ikke noget spor af vildt, og det var nemt at få sig en lille power nap, hvilket kan være en stor årsag til at man ikke får nedlagt et vildsvin. klokken havde sneget sig over midnat, og jeg kunne godt mærke kulden komme snigende ind gennem buskerne, jeg har undertøj med varme indbygget på, men havde valgt at spare på strømme, til senere på natten. Så jeg måtte op og gå en forsigtig tur rundt på loftet, og tage et par dybe knæbøjninger for at få lidt varme, tilbage i stolen blev pladsen afsøgt med sigtet, stadig ingen dyr på pladsen, så jeg kunne godt tænde for min ekstra lygte og lyse rundt for at se om der var noget uden for det lys som omgav foderpladsen, efter et par rundture lagde jeg lygten pegende på foderpladsen for bedre at kunne se hvis der var et dyr på pladsen. Nu var der en rød plet ude til venstre for pladsen som jeg ikke havde set før, og inden jeg havde fået løftet geværet op var den væk igen. jeg søgte rundt med kikkerten og den røde lygte, den røde plet bevægede sig, og forsvandt for at dukke op igen længere ude til højre, igen forsvandt pletten som jeg nu vidste måtte være et øje på et dyr, men hvilket? Jeg kunne kun gætte og håbe, men hvis det var en grævling var jeg også klar til at nedlægge den, da de har de flotteste skind. Jeg kunne ikke finde øjet igen, så lyset blev rettet mod foderpladsen igen. Ud af ingenting stod der nu et vildsvin af anseelig størrelse, jeg var lidt i tvivl om det var en fører so eller om det var en keiler, så jeg var nød til at vente og se om der kom flere dyr ind på pladsen, området rundt om pladsen blev afsøgt for at se om der var nogle andre dyr på vej ind, ingen nye øjne at se, og jeg var nu overbevist om at det var en enlig keiler som gik foran mig, klokken var nu halv et om natten, jeg var nu nød til at beslutte om der skulle skydes eller ventes, omend at jeg havde haft så mange ture uden at have vildsvin for, så valget var hurtigt taget, kuglen blev sendt afsted, og grisen faldt på stedet uden at opdage hvad der ramte den. En hjemmeladet 30.06 10,7 grams Barnes TTSX havde ramt perfekt på halsen og vildsvinet forendte på stedet.
En keiler kan have overordentlig store hjørnetænder, og de er farligt spidse og skarpe som en ragekniv.
Nu begyndte feberen at sætte ind, jeg havde skrevet til de andre at der var gris, men jeg kunne ikke styre mine hænder til at skriver mere, jeg har aldrig før haft feber efter at have nedlagt et dyr, så der var meget underligt ikke at have den kontrol over sig selv. Jess kom en halv times tid senere og hentede mig og grisen, som skulle vise sig at være næste umulig for to mand at læsse i bilen.
Lørdag var alle klar til at køre hjem, så grisen blev hurtigt forlagt (Skåret ud), og lagt i poser, så vi kunne komme hjem.
Jagt området er ganske godt, udlejningen er foretaget gennem Mikkel hos http://svensk-vildsvinejagt.dk/, som også har stået klar ved spørgsmål.