Solen var lige stået op da jeg ankom til reviret, og vinterrapsen er pyntet med rimfrost, efter en hurtig omklædning til jagt fodtøj, gik turen ud til en remisse midt på marken, herfra omkring 200 meter op til den næste, hvori der er et tårn med god udsigt til skovbryn og mark.
En del jægere vælger at indskyde Deres riffel én gang om året, det er typisk inden bukkejagten i maj, så skal det holde for hele den efterfølgende jagtsæson. Dette kan man så skrive stolpe op og ned om, men personligt, så kan jeg godt lide at holde min skydning vedlige. Det er også en nødvendighed ved skift af ammunition, og jeg har besluttet at jeg ikke vil have mere bly i mit vildtkød, så de sidste blyholdige kugler skulle skydes bort, enten på ræv eller bane, baneskydningen var planlagt, og inden de åbnede kunne jeg nå ud og ser reviret an for en ræv eller to.
Helt frem til tårnet nåede jeg aldrig, for lidt derfra stod denne rå, hun flyttede ikke meget på sig, og de få skridt hun tog, bar præg af at hun var skadet eller havde smerter. Der var ikke meget Pürch over at komme lidt nærmere på hende, hun reagerede ikke på anråb, eller fløjt.
Jeg iagttog hende i små 10 minutter, med forsøg på at fange hendes opærksomhed, uden held, efter godt 12 minutter faldt hun for en bladkugle. Ved opbrækningen var der ingen spor af en påkørsel, ingen ben var brækket, der var heller ikke noget at bemærke på lever eller andre dele af hende.
Efter skindet var fjernet viste der sig skader, efter det der ligner bid, og som har medført vævsskader i muskulaturen og på ribben.
Man kan også her mene mange ting, og at nu er vores prædatore snydt for et måltid. Det er jo heller ikke sikkert at hun var død af disse skader, måske ville hun have overlevet dette, det vides ikke. Men jeg kan ikke puste liv i hende igen! Og hun går ikke og lider pga. hendes skader.