Bukkejagten 2018 startede med ny kikkert på riflen Sidste sæson havde ikke været god ved min riffeljagt, 2 dyr skød jeg forbi, og havde indset at en ny optik skulle der nok til, når man efter flere indskydninger og korrektioner stadig ikke kan ramme.
Da jeg ikke havde heldet med mig på premiere dagen, var jeg ude i skoven igen. Pia havde sat mig af og fortsat ud til hendes hest, så kunne hun jo hente mig et par timer senere, når hun kørte hjem igen. Planen var at gå om til skovens vest side, der havde jeg set en godt brugt veksel, turen derom gik gennem de mest tørre bøgeblade vi i mands minde havde set, da jeg ankom til den veksel som jeg havde set tidligere på året, var der ikke blevet beskåret træer og buske, så man kunne få et godt udsyn og en chance for et skud. jeg var tvunget til at fortsætte videre rundt i de tørre blade, jeg ville om til den lille skovsø, hvor der stadig var vand og med grønt græs omkring, kort før min ankomst skal jeg forbi et bredt spor, her vælger jeg at gøre skydestokken klar, for tænk nu hvis bukken står der! de sidste 20 – 30 meter blev taget med største forsigtighed, på sporet var der ingen buk at se, så jeg tager et par skridt til og op over græsset dukker et hoved med opsats til syne, forsigtigt bliver skydestokken sat op, bukken ligger ca 60 meter fra mig, han ligger og esser, samtidig med at han sikre i mod mig, han har set mig, men ikke forbundet mig med en trussel, så han esser videre mens han sikre både mod mig men også bagud, der går vel 5 – 10 minutter inden han rejser sig og står med front imod mig, græsset når ham til lige under bladet, så kugle skal sættes lidt højt for at undgå ekspansion inden træf. Langsom begynder bukken at gå lidt frem mod mig, og drejer lidt mod højre, han står nu i en dårlig vinkel, et skud her betyder udgangshul i maven, det vil jeg ikke have, og bliver da også det foruden. Bukke står og ser mig lige i øjnene inden han vender siden til og går et skidt frem, bladet er nu helt frit, og jeg lader kuglen gå, bukken springer op og krummer ryg inden han lander på jorden forendt på stedet.
En flot ulige seksender nedlagt kun 38 minutter efter at jeg var sat af, har trampet rundt i tørre bøgeblade i de 20.